Skyl linser og alt grønt.
Klargøring af grønt. Skræl de søde kartofler, og skær dem i grove tern. Pil løg, og hak det groft. Riv ½-1 spsk. ingefær fint.
Dahl. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér linser i 1 til 2 minutter. Tilsæt søde kartofler, løg, ingefær og lidt bombay-krydderi, og steg videre i 2 til 3 minutter.
Tilsæt kokosmælk og vand, og kog op. Lad retten simre, til linser og grøntsager er kogt ud, 18 til 20 minutter.
Agurke-topping. Skær imens agurk i små tern. Pluk og snit mynte groft. Vend agurk og mynte sammen, og smag til med 1 til 2 teskefuld eddike og lidt salt.
Tilsmagning. Smag dahlen til med salt og eventuelt lidt mere bombay-krydderi inden servering.
Anret dahl med sød kartoffel i skåle, og top med agurke-topping.