Sæt lidt vand over til bønner og dumplings, og skyl alt grønt.
Bønnesalat. Kom sorte bønner i en lille gryde med lidt kogende vand, og giv dem et kort opkog i 2 til 3 minutter. Hæld overskydende vand fra, og smag til med salt og peber.
Skær svampe i skiver. Snit porre i stykker a 1 cm let på skrå, og skyl dem eventuelt en ekstra gang. Pil og hak hvidløg fint. Snit palmekål groft. Riv ingefær fint, og del pak choy i hele blade.
Varm en pande op med 1 spsk. olie, og steg svampe i 2 minutter. Tilsæt porre, palmekål, ingefær og pak choy, og steg det hele sammen i 3 til 4 minutter.
Vend grøntsager med sorte bønner og hvidløg, og smag til med salt og peber.
Dumplings. Læg dumplings med lukningen opad på en pande med lave sider (fx en sauterpande) – lav lidt plads imellem dem. Hæld lidt kogende vand ved, så det akkurat dækker bunden, og damp dumplings under låg ved middel varme i cirka 3 minutter, til de er gennemvarme.
Tag forsigtigt dumplings af panden, og dryp dem lidt af på et rent viskestykke.
Anret bønnesalat med stegt grønt, og top med dumplings. Dryp med teriyakiglaze.