Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25 til 30 minutter.
Coleslaw. Snit spidskål fint og skær gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft. Skær æble i tynde skiver.
Vend spidskål, æble og gulerødder sammen og smag til med eddike (1/2p: 1 til 2 spsk. I 3/4/5p: 2 til 3 spsk.), 1 til 2 teskefuld sukker og lidt salt. Lad slawen trække 5 til 10 minutter inden spisning.
Falafel og burgerboller. Varm olie op på en pande. Form falafelfarsen til flade burgerbøffer, og steg dem, til de er gyldne og sprøde, 3 til 4 minutter på hver side.
Varm burgerboller i ovnen i 3 til 4 minutter.
Flæk burgerboller, og fyld med coleslaw, sprød falafel og misomayo. Servér ovnkartofler til.