Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen, 25 til 30 minutter.
Mangoslaw. Snit mens spidskål fint, og skær gulerødder i tynde tændstikker eller riv dem groft. Skræl og udsten mango, og riv mangokødet groft.
Vend spidskål, gulerødder og mango sammen, og smag til med 2 til 3 spsk. eddike, 1 til 2 teskefuld sukker og lidt salt. Lad slawen trække i 5 til 10 minutter.
Falafler og burgerboller. Varm olie op på en pande. Form falafelfarsen til flade burgerbøffer, og steg dem gyldne og sprøde, 5 til 6 minutter i alt.
Lun burgerboller på en brødrister eller i ovnen i 4 til 5 minutter.
Flæk burgerboller, og fyld med mangoslaw, sprøde falafler og misomayo. Spis ovnkartofler til.