Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Jordskokker. Skrub jordskokker, og skær dem i kvarte. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25 til 30 minutter.
Mangoslaw. Snit spidskål fint, og skær gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft. Fjern skræl og kerne fra mango, og riv den groft.
Vend spidskål, gulerødder og mango sammen, og smag til med eddike, 1 til 2 teskefuld sukker og lidt salt. Lad slawen trække i 5 til 10 minutter.
Falafler og burgerboller. Varm olie op på en pande. Form falafelfarsen til små falafler, og steg dem, til de er gyldne og sprøde, 3 til 4 minutter på hver side.
Varm burgerboller i ovnen i 5 til 6 minutter.
Flæk burgerboller, og fyld med mangoslaw, sprøde falafler og misomayo. Spis jordskokker til.