Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader. Skyl frugt og grønt.
Spidskål og gulerødder. Snit kålen fint, og riv gulerødderne groft. Fjern skrællen fra mangoen, og riv mangokødet groft – kassér stenen. Riv limeskallen, og halvér limefrugten.
Vend kål og gulerødder sammen, og smag til med lidt salt og 2 til 3 teskefuld eddike.
Mango. Kom mangoen i en skål, og vend den med lidt limeskal. Smag til med limesaft og lidt salt.
Falafler og burgerboller. Blend plantefarsen med ¼-½ dl vand, til du har en sammenhængende falafelfars.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små falafler, og steg dem, til de er gyldne og sprøde, 5 til 6 minutter i alt.
Lun imens bollerne på en brødrister, til de er gennemvarme, eller varm dem i ovnen i 3 til 4 minutter.
Misomayo. Rør misomayoen med 1 til 2 teskefuld vand eller soja, til den er tyndtflydende.
Flæk bollerne, og fyld dem med kål og gulerødder, mango og falafler. Dryp med misomayo, og servér eventuelt overskydende fyld som en salat ved siden af.