Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Halvér tomater, og snit spidskål fint. Skær æble i tynde både. Pres eller riv hvidløg fint.
Saltet kål. Drys spidskål med lidt salt, og knug den mellem fingrene, til den begynder at mørne, 1 til 2 minutter. Vend den med hvidløg, og lad den trække 5 til 10 minutter.
Falafler. Varm imens en pande op, og tilsæt olie. Form falafelfarsen til små falafler, og steg dem i olien, til de er sprøde og gennemstegte, 5 til 6 minutter.
Pitabrød. Varm pitabrød på en brødrister eller i ovnen, til de er gennemvarme, 3 til 4 minutter.
Flæk pitabrødene, og fyld dem med tomater, saltet kål, æble og falafler. Dryp med misomayo, og servér.
Kom de røde linser i en skål, og dæk med med rigeligt vand. Lad også dem stå på køl til dag 3.