Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt alt frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Filet af gris i tandoori-tomatsauce med squash. Skær squash i tern a 2 cm. Skær tomater i både.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og brun kødet på alle sider, cirka 8 minutter i alt. Krydr med salt og peber, og tag kødet op af gryden.
Dryp olie i gryden, og sautér squashen i 2 minutter. Tilsæt tomater og tandoori-krydderiblanding, og vend godt rundt. Spæd til med vand, krydr med lidt salt, og læg kødet ned mellem grøntsagerne. Lad hele herligheden simre i 5 minutter.
Skær kødet i tynde skiver inden servering.
Grøn salat. Bryd salaten groft. Halvér lime og pres limesaft ned i en salatskål. Rør limesaft sammen med olie, krydr med lidt salt og peber, og vend salaten i dressingen.
TIL I MORGEN. Gem halvdelen af de kogte ris på køl i en lufttæt beholder til dag 4.
Anret resten af risene på tallerkener, og top med tandoori-tomatsauce med squash. Servér med filet af gris og grøn salat.
Håndfuld 1+2: Squash, tomat, salatHåndfuld 3: SvinefiletHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, tandoori-krydderi, lime