Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl frugt og grønt.
Ovnbagte kartofler. Skær kartofler i halve eller i kvarte. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, salt og peber.
Sæt kartofler i ovnen, og bag dem gyldne og møre i cirka 30 minutter.
Ærtedip. Bring ærter i kog i en gryde med saltet vand, cirka 2 minutter. Gem 1 til 2 dl af vandet i en kop eller lignende, og hæld resten af vandet fra.
Skær citron i både. Pil og snit hvidløg fint. Blend ærter med olivenolie, halvdelen af hvidløget, lidt citronsaft, salt og peber. Tilsæt kogevand fra ærterne, til konsistensen er passende og cremet.
Chili-gulerødder. Skræl gulerødder, og skær dem i stave. Snit chili fint.
Opvarm en panden eller en wok, og lynsteg gulerødder i 2 min – tilsæt resten af hvidløget de sidste sekunder. Krydr med salt, citronsaft og chili.
Stegt fisk. Gå fisken efter for eventuelt ben og hinder, og skær fisken i 1 til 1½ cm tykke skiver. Krydr fiskestykkerne med salt og peber, og vend dem i rasp eller mel.
Steg fiskestykkerne i olivenolie, til de er gennemstegte, cirka 2 minutter på hver side.
Servér stegt fisk med ovnbagte kartofler, ærtedip, citron og chili-gulerødder.