Sæt vand over til ris. Skyl ris, frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem i en lufttæt beholder på køl til i morgen.
Lynstegt grønt. Snit sommerhvidkål fint. Skær peberfrugt i strimler, og snit forårsløg i tynde skiver på skrå. Skær citron i både.
Opvarm en pande, tilsæt ½ spsk. olivenolie pr. person, og steg sommerhvidkål og peberfrugt i 2 til 3 minutter. Krydr med citronsaft, salt og peber.
Fish cakes. Form farsen til 2 til 3 fish cakes pr. person, og vend dem i mel eller i rasp.
Opvarm en pande, tilsæt olivenolie og eventuelt lidt smør. Steg fish cakes i 3 til 4 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Anret resten af risene toppet med lynstegt grønt i dybe tallerkener, og læg fish cakes ved siden af. Drys fisk og ris med gomashio og forårsløg, og servér citron til at dryppe over fish cakes.
Håndfuld 1+2: Sommerhvidkål, peberfrugt, forårsløgHåndfuld 3: FiskefarsHåndfuld 4: Ris, mel eller raspFedt: Olivenolie, eventuelt smørSmagsgivere: Salt, peber, gomashio, citron