Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl grøntsager, lime og koriander.
Bagte kartofler. Skær kartoflerne i kvarte. Kom dem på en bageplade med bagepapir og vend med olivenolie, salt og peber.
Bag kartoflerne i 25 til 30 minutter, til de er gyldne og møre.
Grøntsager. Skræl gulerødderne og skær dem i strimler, fx på et mandolinjern.
Riv skal af lime og skær lime i både. Pluk korianderbladene groft, og snit stilkene fint. Snit hjertesalat groft.
Gulerodsslaw. Rør yoghurt med limesaft, et nip sukker (eller flydende honning), fintsnittet korianderstilke, samt salt og peber.
Vend yoghurtdressingen med gulerødder i en skål, og smag til med lidt ekstra sukker, salt og peber. Anret hjertesalat på et fad og top med gulerodsslaw.
Søde majs. Træk yderbladene af majskolben, og del den i 2 til 3 stykker.
Kog majs i letsaltet vand i 4 til 5 minutter. Afdryp.
Fish cakes. Form farsen til 2 fish cakes, og vend dem i mel eller rasp.
Varm lidt olie op på en pande, og steg fish cakes i 3 til 4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Bagte kartofler med nigella. Anret ovnbagte kartofler på et stort fad, og drys med revet limeskal og nigellafrø.
Servér fish cakes med gulerodsslaw, bagte kartofler og søde majskolber.