Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær peberfrugt i tynde strimler. Pil det yderste lag af porre, og skær resten af porren i tynde skiver (skyl eventuelt skiverne en ekstra gang for at få det sidste jord ud af porren). Snit komatsuna groft, og skær limequat i tynde skiver.
Fish cakes. Rør fiskefarsen med lidt af den hvide del af porren.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til små fish cakes, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 3 til 4 minutter på hver side.
Stegt grønt. Varm olie op på en anden pande, og steg peberfrugt ved høj varme i 2 til 3 minutter. Tilsæt resten af porren, og steg videre i 1 minut.
Tilsæt komatsuna og limequat, og steg videre, til alt er mørt, 3 til 4 minutter. Smag til med salt eller eventuelt soja.
Anret ris på tallerkener, og top med stegt grønt. Anret fish cakes ved siden af, og dryp med sød chilisauce.