Skyl alt frugt og grønt.
Salsa og grøntfyld. Pil og skær rødløg i små tern. Skær peberfrugt i mindre tern. Pluk koriander groft, og snit stilkene fint. Snit jalapeno-chili, og skær lime i både.
Vend grøn peberfrugt med rødløg, snittede korianderstilke, chili, limesaft og et lille drys buena vista-krydderi. Smag til med salt og eventuelt lidt mere limesaft eller eddike.
Skær agurk i tern eller strimler. Anret agurk, strimler af gulerødder, korianderblade og limebåde på et fad eller i skåle til servering.
Stegt fisk med mexi-krydderi. Gå fisken efter for eventuelt ben, og skær den i stykker a cirka 2 cm. Krydr fisken med lidt buena vista-krydderi, salt og peber, og vend den i mel.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken gylden og akkurat gennemtilberedt, cirka 2 minutter på hver side.
Kom den stegte fisk på et fad, og drys med lidt ekstra buena vista-krydderi.
Tortillas. Lun imens tortillas på en tør pande eller i mikroovnen.
Fyld de lune tortillas med stegt fisk, sprødt grønt, salsa, creme fraiche og koriander. Dryp med limesaft, og servér eventuelt overskydende grønt og salsa som salat ved siden af.