Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær tomat i mindre tern, og snit salat groft. Skær fersken i små tern, og snit korianderbundt groft. Skær chili i tynde ringe.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Tomatsalsa med fersken. Vend tomat, fersken og koriander sammen, og smag til med lidt fintrevet limeskal og limesaft.
Stegt fisk. Tjek fisk for eventuelt rester af ben og hinder. Del i mindre portioner – gerne 1 til 2 stykker per tortilla.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisk på skindsiden, til den er sprød og gennemstegt, 7 til 8 minutter. Krydr med salt undervejs.
Tortillas. Lun imens tortillaer på en tør pande, ½-1 minut per side.
Fyld tortillaer med ris og fisk, og top med salat, tomat-salsa, salatost og jalapeño-skiver. Dryp med lime, rul sammen og spis.