Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Grøntsagsremoulade og råkost. Skær citron i både, og gem dem til servering. Skræl og riv gulerødder groft. Skær halvdelen af æblet i små tern, og skær den anden halvdel i tynde både. Snit estragon
Rør yoghurt med æbletern og ⅓ af gulerødderne, og smag til med en smule madraskarry, salt og peber.
Vend resten af gulerødderne med babyspinat, æblebåde, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Smørdampede ærter og estragon-kartofler. Varm 1 spsk. smør op i en gryde, og lad det smelte. Tilsæt ærter og 3 spsk. koldt vand, og læg låg på. Lad ærter dampe i 2 minutter. Vend med lidt estragon, salt og peber.
Vend kogte kartofler med lidt estragon, salt og ½-1 spsk. smør.
Fiskefileter. Tjek fisken for eventuelt ben og hinder. Krydr med salt og peber, og vend i mel eller rasp.
Varm 1 til 2 spsk. smør op på en pande, og steg fisken i 2 til 3 minutter på hver side, til den er gylden og gennemstegt.
Anret fiskefileter med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter, estragon-kartofler og råkost. Dryp med citronsaft.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, babyspinat, ærter, æbleHåndfuld 3: FiskefiletHåndfuld 4: Kartofler, mel eller raspFedt: Olivenolie, smør, græskinspireret yoghurtSmagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, estragon, madraskarry