Sæt vand over til kartofler. Skyl alt grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 10 til 15 minutter (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Cremet salat med dukkah, tomat og forårsløg. Pluk og hak grønkål fint. Drys med lidt salt og sukker, og knug det let med hænderne.
Vend grønkål med 4 spsk. yoghurt, et par dråber eddike, salt og peber.
Del hjertesalat i grove både. Skær tomater i både, og snit forårsløg i tynde skiver.
Anret sprød salat på 2 tallerkener, og fordel cremet grønkål herpå. Drys en masse dukkah henover, og top med tomater og forårsløg.
Fiskefrikadeller. Form farsen til fiskefrikadeller.
Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½-1 spsk. smør, og steg fiskefrikadellerne i 3 til 4 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
Kom halvdelen af kartoflerne i en lufttæt beholder, og gem på køl til dag 3.
Anret fiskefrikadeller sammen med cremet salat med dukkah, og spis kartofler til.
Håndfuld 1+2: Grønkål, hjertesalat, tomater, forårsløgHåndfuld 3: FiskefrikadellerHåndfuld 4: KartoflerFedt: Olivenolie, smørMælkeprodukt: Yoghurt naturelSmagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, dukkah-krydderi