Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Hvidløgskartofler. Halvér kartofler, og kog dem i letsaltet vand i 10 til 12 minutter, til de er møre.
Pil hvidløg, og pres eller hak dem fint.
Hæld vandet fra de kogte kartofler, og vend kartofler med hvidløg og smør. Krydr godt med sort peber.
Fiskefrikadeller. Varm smør op på en pande. Form fiskefarsen til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 3 til 4 minutter på hver side.
Gulerodssalat. Skræl og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pluk og snit grønkål fint. Skær æble i tern.
Vend gulerødder med grønkål og æble, og smag til med eddike, olivenolie, salt og sort peber.
Servér fiskefrikadeller med hvidløgskartofler og sprød gulerodssalat.