Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler med hvidløg. Halvér kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 10 til 12 minutter, til de er møre.
Pil hvidløgene, og pres eller hak dem fint.
Hæld vandet fra de kogte kartofler, og vend dem med hvidløg og smør. Krydr godt med peber.
Fiskedeller. Varm smør op på en pande. Form fiskefarsen til små frikadeller, og steg dem i panden, til de er gyldne og gennemstegte, 3 til 4 minutter per side.
Salat med gulerødder, spinat og æble. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde skiver på skrå. Snit spinaten fint. Skær æble i tern.
Vend gulerødder med spinat og æble, og smag til med eddike, olivenolie, salt og peber.
Servér fiskefrikadeller med hvidløgskartofler og sprød gulerodssalat.