Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne møre under låg i letsaltet vand i 14 til 16 minutter. Afdryp.
Sommerkålssalat. Skræl gulerødderne, og fjern stokken fra kålen. Skær gulerødderne og kålen i fine strimler, og snit forårsløgene i tynde skiver. Halvér appelsinen.
Vend gulerødderne, kålen og forårsløgene med appelsinsaften, 2 spsk. olivenolie, havsalt og sort peber.
Fiskefrikadeller. Varm smør op på en pande. Form farsen til 6 små fiskefrikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 4 til 5 minutter på hver side. Krydr med havsalt og sort peber.
Brunet smør. Kom 50 til 100 g smør i en lille gryde, og varm det op ved middel varme. Lad det bruse op under omrøring – når det dufter af nødder, er det klar.
Servér fiskefrikadeller med kartofler, brunet smør og sommerkålssalat.