Sæt vand over til mungbønner, og skyl mungbønner, frugt og grønt.
Mungbønner i teriyaki-glaze - del 1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt kogende, usaltet vand, og kog dem i cirka 30 minutter, til de er møre men ikke kogt i stykker. Hold godt øje med dem efter de første 20 minutter.
Grønkålssalat med pære. Rib og snit grønkål mellemfint. Halvér limefrugt, og pres limesaft i en skål med plads til grønkål. Rør limesaft med olivenolie, og krydr med salt. Vend grønkål grundigt i dressingen.
Skær pære i tynde skiver eller tern, og vend sammen med grønkål.
Fiskefrikadeller. Varm olie op på en pande. Form fiskedeller af farsen, og steg dem i cirka 4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Mungbønner i teriyaki-glaze - del 2. Hæld vandet fra mungbønner. hak hvidløg fint. Vend mungbønner med hvidløg og teriyaki-glaze.
Anret mungbønner i teriyaki-glaze med fiskefrikadeller og grønkålssalat til.
Skyl de brune ris grundigt. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra, og opbevar risene i en luftæt beholder på køl til dag 2.