Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl al grønt.
Ovnbagte rodfrugter. Halvér kartofler, og skær gulerødder og pastinakker i grove stykker.
Pil og pres hvidløg, og rør det med olivenolie og salt. Vend kartofler og rodfrugter med olien, og bred det ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartofler og rodfrugter møre og gyldne, cirka 25 minutter.
Grov sennepsvinaigrette. Rør sennep med olivenolie og eddike samt salt, peber og en smule honning, hvis du har.
Kibbeh med kylling. Form små frikadeller af farsen på størrelse med valnødder. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg dem gyldne og gennemstegte, 6 til 7 minutter i alt.
Anret kyllingekibbeh på tallerkener, og servér bagte kartofler og rodfrugter til. Dryp med grov sennepsvinaigrette.