Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25 til 30 minutter.
Salat. Snit salat groft, og riv gulerødder groft – skær eventuelt nogle i stave til snackgrønt. Skær æble i tynde skiver.
Vend salat, revet gulerod og æble sammen i en skål, og smag til med lidt eddike, 1 til 2 teskefuld sukker og lidt salt.
Fiskefrikadeller. Varm olie op på en pande. Form farsen til små fiskedeller på størrelse med valnødder, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 6 til 8 minutter i alt.
Anret fiskefrikadeller og ovnkartofler på tallerkener, og servér æblesalat, mayonnaise og eventuelt snackgulerødder til ved siden af.