Skyl alt grønt, og sæt vand over til pasta.
Cremet selleri - del 1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg selleritern fra bægeret ved middel varme i 2 til 3 minutter.
Tilsæt vand og fløde, og kog op. Lad det simre til selleri er mør, og saucen er kogt ind, 3 til 4 minutter.
Frikadeller. Varm imens en stor pande op, tilsæt olie, og steg frikadeller, til de er gyldne på begge sider og gennemvarme, 3 til 4 minutter på hver side.
Tilsæt de grønne bønner til panden de sidste 2 minutter af frikadellernes tilberedningstid, og lad dem stege med til de er gennemvarme, cirka 2 minutter.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5 til 7 minutter. Dræn vandet fra.
Cremet selleri - del 2. Snit eventuelt spinat groft. Pluk dild groft, og kom i en skål til servering.
Tilsæt spinat til sellerisaucen, og lad den simre med 1 til 2 minutter, til den er mør. Smag til med salt og sort peber.
Anret pasta på tallerkener, og top med sellerisauce. Anret frikadeller ved siden af, og drys det hele med dild. Servér grønne bønner til.