Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Bagt squash og falafler. Flæk squash på langs. Pensl let med olie på skærefladen, og læg dem med skærefladen opad på den ene side af en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber.
Sæt store teskefulde falafelfars på den anden halvdel af bagepladen, og pensl dem med olie.
Bag squash og falafler i ovnen i 15 til 20 minutter.
Salsa, grønt og fladbrød. Blend den fermenterede salsa, så den bliver mere findelt – fx med en stavblender.
Snit salat. Pil og skær rødløg i halve ringe. Pluk og hak persille. Kom det hele i skåle eller på et fad.
Varm fladbrød i ovnen i cirka 3 minutter.
Fyld fladbrød med falafler, salat, rødløg og lidt fermenteret salsa, og rul dem tæt sammen. Spis bagt squash dryppet med resten af salsaen og toppet med persille.