Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt. Tag pizzadej ud fra køl.
Pizza. Skær kartofler i meget tynde skiver – brug eventuelt et mandolinjern, hvis du har. Pluk og hak rosmarin. Snit ramsløgblade groft og -stilke fint.
Drys køkkenbordet med lidt mel, og rul pizzadejene ud. Overfør dem til bagepapir, og smør med et tyndt lag creme fraiche.
Fordel kartoffelskiver, ramsløg og rosmarin på bundene. Det er ikke sikkert, du skal bruge alle kartoffelskiver. Dryp med olivenolie, og drys med salt.
Bag pizzaerne i ovnen i 12 til 15 minutter, til bunden er sprød.
Asparges. Skær eventuelle træede ender af de violette asparges, og snit dem helt fint.
Riv hærvejsost over de brandvarme pizzaer, og drys med asparges og ærteskud. Skær pizza i trekanter, og spis.