Sæt vand over til ris og asparges, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Coleslaw. Pil og skær rødløg i meget tynde strimler – gerne på et mandolinjern. Riv gulerødder groft.
Vend gulerødder, snittet hvidkål og rødløg sammen med halvdelen af yoghurten, og smag til med salt.
Asparges. Skær eventuelt træede ender af asparges. Kom asparges i en gryde med lidt kogende vand, og damp dem under låg i 2 til 3 minutter. Hæld vandet fra. Anret dem på et fad, og top med et par klatter smør.
Fried chicken. Skær kylling i 2 til 3 cm brede strimler.
Kom mel i en dyb tallerken. Bland resten af yoghurten med 2 til 3 spsk. vand i en anden dyb tallerken. Vend kyllingen i mel, derefter i yoghurt og til sidst i mel igen.
Varm en pande op, tilsæt en god mængde olie, og steg kylling sprød og gennemstegt, 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med BBQ-krydderi, når kyllingen er gennemstegt.
Anret ris i den ene side af tallerkener, og anret coleslaw og fried chicken ved siden af. Spis dampede asparges til.