Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler og yoghurtdressing. Skær kartofler og søde kartofler i tynde både. Pil og skær halvdelen af rødløget i grove både.
Fordel kartofler, søde kartofler og rødløgsbåde på en eller flere bageplader med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag det hele i ovnen i 25 til 30 minutter, til kartoflerne er gyldne og møre.
Hak resten af rødløget fint, og vend med yoghurt. Krydr med salt.
Fried chicken og pæresalat. Skær kylling i strimler a 2 til 3 cm, vend med kærnemælk i en skål, og lad det trække i 10 minutter.
Snit imens salat groft, og skær pære i tynde både. Vend salat og pære med lidt olivenolie og eddike i en skål.
Vend lidt mel, salt og peber i en dyb tallerken. Vend kyllingen i – det må meget gerne klumpe.
Varm en god mængde olie op i en gryde eller pande (olien må gerne stå ½-1 cm op ad kanten), og steg kyllingen sprød og gennemvarm, 3 til 4 minutter i alt.
Anret fried chicken sammen med ovnkartofler og rødløg. Spis pæresalat og yoghurtdressing til.