Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne møre i saltet vand, 10 til 15 minutter alt efter størrelse.
Agurkesalat. Skær agurken i tynde skiver, kom dem i en skål, og drys med lidt salt.
Kog 1 dl eddike, ½ dl sukker og ½ dl vand op i en lille kasserolle, til sukkeret er opløst. Krydr med friskkværnet peber, og lad lagen køle lidt. Hæld lagen over agurkeskiverne, og lad dem trække til spisetid.
Frikadeller med stegte pastinakker. Skræl og skær pastinakker i tern.
Form små frikadeller af farsen, og steg dem gyldne og gennemstegte på en stor pande med olie og smør i 7 til 8 minutter.
Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg pastinakkerne 4 til 5 minutter, indtil de er gyldne og møre.
Æble-brøndkarsesalat. Skær æblet i tynde både, og vend med plukket brøndkarse, et par dråber eddike, salt og et par dråber olivenolie.
Servér frikadeller med agurkesalat, kartofler og æble-brøndkarsesalat.
Håndfuld 1+2: Agurk, pastinakker, æbleHåndfuld 3: Hakket grisHåndfuld 4: KartoflerFedt: Olivenolie, smørSmagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, brøndkarse