Skyl alt grønt.
Sprød sommerkål med agurk og ramsløg. Snit kål fint. Skær agurk i skiver, og snit ramsløg i strimler.
Vend halvdelen af kålen med halvdelen af ramsløget, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber. Anret det på et fad, og top med agurk.
Frikadeller og stegte kartofler. Klem farsen ud af emballagen, og form små frikadeller. Steg frikadellerne i olivenolie og en lille klat smør, 5 til 6 minutter på hver side.
Halvér kartoflerne, og steg dem gyldne og let sprøde i olivenolie på en anden pande i 5 til 6 minutter. Krydr med salt og peber, og vend med resten af ramsløget.
Flødestuvet grønt. Damp resten af kålen let mør under låg i en gryde med lidt saltet vand i.
Dræn det meste af vandet fra kålen, men lad 3 til 4 spsk. blive i gryden. Tilsæt fløde og bægeret med skåret grønt, og kog det i 3 til 4 minutter. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt revet muskatnød.
Servér frikadeller med flødestuvet grønt og stegte kartofler med ramsløg. Spis sprød kål med agurk og ramsløg til.
Håndfuld 1+2: Kål, agurk, skåret grøntHåndfuld 3: Hakket grisHåndfuld 4: KartoflerFedt: Fløde, olivenolie, smørSmagsgivere: Salt, peber, ramsløg, eventuelt revet muskatnød