Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Riv gulerødder groft. Pluk og snit grønkål groft. Snit bladselleri fint. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.
Hvidløgsdressing og rødløg. Hak hvidløg. Rør yoghurt med salt, peber og hvidløg efter smag.
Skær rødløg i tynde både. Vend rødløg med lidt eddike i en skål, og drys med rigeligt dukkah-krydderi (gem en smule til fladbrød).
Falafler og pandebrød. Varm 3 spsk. olie op på en pande. Form falafler af falafelfarsen, og steg dem gyldne og gennemvarme i 3 til 4 minutter på hver side.
Del pizzadej i halve, og rul dem ud til fladbrød på en meldrysset bordplade.
Varm en pande op (genbrug eventuelt den fra falafler), tilsæt 2 til 3 spsk. olie, og steg pandebrød i 2 til 3 minutter på hver side – de må gerne blive godt gyldne. Drys pandebrød med lidt salt og dukkah-krydderi.
Servér lune pandebrød med falafler, sprødt grønt, rødløg og hvidløgsdressing.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, grønkål, bladselleri, løgHåndfuld 3: FalafelfarsHåndfuld 4: Pizzadej, melFedt: OlivenolieMælkeprodukt: YoghurtSmagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, dukkah-krydderi