Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i 10 til 15 minutter (alt efter størrelse). Afdryp.
Klargøring af grønt. Snit spidskål groft, og skær gulerødder i stave til snackgrønt. Snit purløg fint.
Flødestuvet kål. Varm smør op i en gryde, og sautér kål, til den falder let sammen, 2 til 3 minutter. Drys med mel, og steg videre under omrøring i cirka 1 minut.
Tilsæt fløde og vand, og kog det op. Lad kålen simre, til den er mør, og saucen er tyknet, 4 til 5 minutter. Smag til med salt og peber.
Frikadeller. Form farsen til små frikadeller. Varm olie op på en pande, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2 til 3 minutter på hver side.
Anret flødestuvet kål på tallerkener, og drys med purløg. Krydr kartofler med groft salt, og anret dem samt frikadeller ved siden af kålen. Spis snackgulerødder til.