Skyl frugt og grønt, og sæt letsaltet vand over til kartofler.
Grønt. Pil og skær løg i fine skiver. Riv citronskallen, og halvér citron. Del salat i mindre stykker, og skær gulerødder i helt fine tern.
Kartofler. Kog kartofler i cirka 15 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og vend dem med lidt smør og havsalt.
Frikadeller. Klem farsen ud af rullen, og form små frikadeller. Steg dem ved moderat varme i smør, 5 til 6 minutter på begge sider. Tilsæt til sidst en god klat smør, og lad det bruse op omkring frikadellerne.
Salat. Lav en italiensk dressing af citronsaft, havsalt, sort peber og cirka 3 spsk. olivenolie. Lad løg og gulerødder trække i dressingen i minimum 5 minutter. Vend derefter salaten i.
Servér frikadeller med citronskal, stegesmør, kartofler og frisk salat.