Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, cirka 10 minutter. Lad dem eventuelt trække lidt i vandet, hvis de ikke er helt færdige.
Råkost med appelsin. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Pil appelsinen, del den i både, og skær hver båd over på midten. Skær agurken i tern.
Vend gulerødderne med lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber i en skål. Top med agurk og appelsin.
Kartoffel-frikadeller. Varm en pande op, og tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½-1 spsk. smør. Form farsen til frikadeller i hånden med en våd ske, og steg dem i 3 til 4 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Persille-kartofler. Hæld imens vandet fra kartoflerne. Kom halvdelen af kartoflerne i en lufttæt beholder, og opbevar dem på køl til i morgen.
Pluk og hak persillen. Vend resten af kartoflerne med persille, en klat smør og lidt salt.
Servér frikadeller med persille-kartofler, og spis råkost med appelsin til.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, agurk, appelsinHåndfuld 3: FrikadellefarsHåndfuld 4: KartoflerFedt: Olivenolie, smørSmagsgivere: Salt, peber, eddike, persille