Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Halvér tomater. Flæk squash på langs, og skær i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Flæk løg, og skær i tynde skiver. Pres eller riv hvidløg fint.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5 til 7 minutter. Dræn vandet fra, men gem lidt.
Cremede san marzano-tomater. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg tomater ved høj varme 2 til 3 minutter, til de er let brunede.
Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg og timian, og steg videre 1 minut.
Tilsæt squash, fløde og 1 til 2 dl kogevand fra pastaen, og kog op. Lad grøntsagerne simre, til alt er mørt, og saucen er kogt tyk, 3 til 4 minutter.
Smag til med salt og sort peber, og fjern eventuelt timiankvist inden spisetid.
Anret pasta, og vend sammen med den cremede sauce. Drys med rucola.