Sæt en gryde letsaltet vand over til pasta og en lille gryde vand over til spinat. Skyl frugt og grønt.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5 til 7 minutter. Tag 1 dl kogevand fra til spinatcremen, inden vandet hældes fra pastaen.
Spinatcreme. Kom spinaten i kogende vand i 30 sek. og derefter direkte i koldt vand. Klem vandet ud, når det er koldt.
Snit løg og hvidløg fint, og steg det 5 til 6 minutter på panden, til de er bløde uden at have taget for meget farve. Riv imens citronskal fint.
Kom løg, hvidløg, spinat, citronskal, saften af en ½ citron og ricotta i en blender sammen med lidt salt og ½-1 dl pastavand.
Blend det hele helt glat, 3 til 4 minutter. Smag eventuelt spinatcreme til med mere salt, sort peber og mere citronsaft.
Vend cremen sammen med den kogte pasta.
Squash og ærteskud. Del squashene på langs, og steg dem 2 minutter på hver side. Krydr med lidt salt.
Marinér ærteskudene med lidt olivenolie inden servering.
Kom den cremede pasta i dybe tallerkener, og top med stegte squash samt marinerede ærteskud.