Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Macadamianødder og salatost. Rist macadamianøddderne på en stor, tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom dem i en skål til servering.
Riv imens skallen af en halv citron fint i en skål, og vend den sammen med salatosten og 1 til 2 teskefuld olivenolie.
Stegt grønt. Træk bladbedebladene af stilkene. Snit stilkene fint, og snit bladene groft. Skær eventuelt tørre ender af broccoliskuddene. Pil det yderste lag af hvidløget, og snit det fint. Pil løget, og skær det i tynde skiver.
Varm olie op på panden fra macadamianødder, og steg bladbedestilke og broccoliskud ved høj varme i 3 til 4 minutter.
Pasta. Kog imens pastaen al dente i saltet vand i cirka 3 minutter Dræn vandet fra, men gem 1 til 2 dl.
Tilsæt bladbedeblade og løg til panden med grønt, og steg videre, til bladene er faldet lidt sammen, 1 til 2 minutter.
Tilsæt hvidløg, og steg videre i 1 minut. Tilsæt lidt kogevand til panden, kog op, og lad det hele simre i 1 til 2 minutter. Smag til med citronsaft, salt og sort peber.
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend den sammen med stegt grønt. Top med ristede macadamianødder og salatost, og servér.