Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom pasta i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog den al dente, 5 til 7 minutter. Hæld vandet fra, men gem lidt til saucen.
Riv imens hærvejsost. Rør den sammen med fløde og pastavand i en lille skål.
Skær porre i fine ringe. Pil og hak hvidløg fint. Rib og snit palmekål.
Varm lidt olie op på en stor pande, og steg svampe i 3 til 4 minutter. Tilsæt porre, hvidløg og palmekål, og steg videre i 1 til 2 minutter. Krydr med lidt salt og sort peber.
Tilsæt flødeblanding, og lad det hele simre sammen i 3 til 4 minutter.
Vend pasta og sauce sammen inden servering, og smag eventuelt til med lidt ekstra salt og sort peber.
Servér pastaretten i dybe tallerkener toppet med lidt friskkværnet sort peber.