Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Pil rødløg og hvidløg. Skær rødløget i smalle både, og skær hvidløget i tynde skiver. Skær fenniklen i tynde strimler.
Pluk persillen, og hak stilkene fint og bladene groft. Riv skallen af halvdelen af citronen, og halvér citronen. Halvér også olivenene.
Stegt grønt og pasta. Varm olie op på en stor pande, og steg rødløg, hvidløg og fennikel i 3 til 4 minutter, til rødløget er blødt. Tilsæt tomatpuré og ½ teskefuld salt, og steg videre i yderligere 1 minuts tid.
Kog pastaen i gavmildt saltet vand i 3 til 4 minutter. Afdryp, men gem en smule af kogevandet.
Spinat og tilsmagning. Hak imens spinaten groft.
Tilsæt pasta til panden med grønt. Tilsæt også citronskal, oliven og spinat samt ½-1 dl af pastavandet, og vend det sammen over varmen i 2 til 3 minutter, til vandet er kogt ind, og spinaten er faldet sammen. Smag til med salt, peber, olivenolie og citronsaft undervejs.
Anret pastaretten i skåle, og drys persillen over.
Kom kikærter og hvide bønner i hver sin skål. Dæk begge dele med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til dag 2.