Sæt en gryde letsaltet vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Grønt. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Skær tomater og peberfrugt i tern. Del salaten i mindre stykker, skær fenniklen i tynde skiver, og riv citronskallen.
Tomatsauce. Steg hvidløget i olivenolie i 1 minut. Tilsæt peberfrugt og tomater, og steg videre i 2 minutter. Tilsæt tomatsaucen, og lad det simre i 10 minutter.
Spaghetti. Kog spaghettien i cirka 10 minutter, til den er al dente. Hæld vandet fra, og vend den med tomatsaucen. Tilsmag med havsalt, sort peber og olivenolie.
Fennikelsalat med mozzarella. Vend fenniklen med salaten, citronskal, havsalt, sort peber, grove brud af mozzarella og olivenolie.
Servér pastaen med fennikelsalat med mozzarella. Dryp med god olivenolie og citronsaft. Top med friskkværnet sort peber.