Sæt vand over til ris og rispapir, og skyl ris samt frugt og grønt. Tag avocadospread ud fra køl.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af frisk grønt. Skær gulerødder i tændstiktynde stave, eller riv dem groft. Snit spidskål i tynde strimler, og snit purløg fint. Skær lime i både.
Mukimamebønner. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg mukimamebønner ved middel varme 3 til 4 minutter, til de er gennemvarme. Krydr med lidt limesaft og salt eller soja, hvis du har.
Kom gomadressing og avocadospread i en skål.
Sæt det hele på bordet. Fyld rispapiret med frisk grønt, mukimamebønner, cremet avocado, limesaft og eventuelt ris, og rul sammen. Dyp rullerne i gomadressing. Spis eventuelt overskydende fyld til ved siden af.