Sæt vand over til ris og rispapir, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skræl og skær gulerødder i tynde tændstikker (eller riv dem groft). Pil og skær rødløg i tynde skiver. Skræl glaskål, og riv den groft. Snit koriander groft. Skær lime i både. Kom det hele på et fad til fyld.
Aubergine. Flæk aubergine på langs, og skær derpå i 1 cm tykke skiver.
Varm olie op på en pande, og steg aubergine ved høj varme, til den er let brunet og sprødmør, 5 til 6 minutter. Krydr med peber undervejs, og smag til sidst til med salt eller eventuelt soja, hvis du har.
Jordnøddesauce. Rør jordnøddesmør med vand og eddike. Justér eventuelt konsistensen med lidt mere vand – saucen skal være tyndtflydende.
Tilsmagning. Smag ris til med eddike, sukker og eventuelt lidt mere salt inden spisetid.
Sæt det hele på bordet. Fyld rispapir med frisk grønt, jordnøddesauce, aubergine, koriander, limesaft og eventuelt ris, og rul sammen. Spis overskydende fyld til ved siden af.
Kog rødbeder i rigeligt vand, til de er møre, 20 til 40 minutter efter størrelse. Dræn vandet fra, køl rødbederne ned, og opbevar dem på køl til dag 2.