Sæt vand over til rispapir, og skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Skræl og skær gulerødder i tynde tændstikker (eller riv dem groft). Fjern skræl og sten på avocado, og skær avocado i skiver. Pil og skær rødløg i tynde skiver. Skær agurk i tynde tændstikker, og snit koriander groft. Skær lime i både. Pluk og snit wasabina fint. Kom det hele på et fad til servering.
Nudler. Kom nudler i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudlerne al dente i 5 til 6 minutter. Hæld vandet fra, og skyl nudlerne med koldt vand.
Jordnøddesauce. Rør jordnøddesmør med 2 til 3 spsk. vand og 1 til 2 teskefuld eddike. Justér eventuelt konsistensen med lidt mere vand – saucen skal være tyndtflydende.
Sæt det hele på bordet. Fyld rispapir med frisk grønt, jordnøddesauce, wasabina, limesaft og eventuelt nudler, og rul sammen. Spis overskydende fyld til ved siden af. Servér eventuelt soja til.
Kog rødbeder i rigeligt vand, til de er møre, 20 til 40 minutter efter størrelse. Dræn vandet fra, køl rødbederne ned, og opbevar dem på køl til dag 2.