Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg samt alt grønt.
Perlebyg. Kom perlebyg i en gryde, dæk den med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld vandet fra.
Frittata. Pil og skær løg i tynde skiver. Snit spinat groft. Pluk og hak rosmarin groft. Skær tomat i grove stykker.
Pisk æg let sammen i en skål, og krydr med salt og peber.
Varm olie op på en pande, som kan tåle at komme i ovnen, og sautér løg og rosmarin, til løget er næsten mørt, 2 til 3 minutter. Krydr med lidt salt undervejs.
Tilsæt spinat og halvdelen af tomaterne til panden, og steg i yderligere 2 til 3 minutter.
Skru lidt op under panden, tilsæt æggeblanding, og steg, til den begynder at sætte sig i kanterne, 1 til 2 minutter.
Bryd gedeost i mindre stykker, og fordel den over æggemassen på panden. Sæt panden i ovnen, og bag frittataen i 15 til 20 minutter, til den er fast og gennembagt.
Perlebygsalat. Pluk og hak imens persille groft. Vend persille sammen med kogt perlebyg og resten af tomaterne, og smag til med salt, olivenolie og eddike.
Anret frittata med perlebygsalat til.