Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Frittata. Skræl sellerien, og skær den i tern. Skær de kogte kartofler i kvarte.
Pisk æggene sammen, og krydr med havsalt og sort peber. Tilsæt eventuelt 1 dl mælk, hvis du har.
Varm en stor pande op, der kan gå i ovnen, tilsæt smør, og steg sellerien og kartoflerne i 4 til 5 minutter, til begge dele er gyldne.
Tilsæt æggeblandingen, og steg i 1 til 2 minutter, til den begynder at sætte sig i kanterne. Sæt panden i ovnen, og bag frittataen i 10 til 15 minutter, til æggemassen er blevet fast og gylden.
Grøn topping og radiser. Rib imens grønkålen, og snit den fint. Skær tomaterne i tern, og del salaten i mindre stykker.
Vend grønkål, tomater og salat med 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. eddike. og lidt havsalt.
Kom radiserne i en skål. Drys med havsalt, og dryp med olivenolie. Sæt skålen på bordet.
Servér frittata direkte fra panden med grøn topping og radiser til.