Tænd ovnen på 200 grader varmluft, tag avocadocremen ud fra køleskabet, og skyl alt grønt.
Violette søde kartofler. Skær de søde kartofler i både, og vend dem med olie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem møre i ovnen i 25 til 30 minutter.
Grønt og kikærter. Skær agurken i tern, og pluk korianderen.
Pil hvidløget, og pres det.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg først kikærterne i 3 til 4 minutter, til de er gennemvarme. Skru ned for varmen, tilsæt BBQ-saucen, og smag til med hvidløg, salt, peber og eventuelt chili, hvis du har.
Wraps og avocadocreme. Varm tortillaerne i 1 minut i ovnen. Varm eventuelt to først, og vent med de to sidste, til de skal spises. Hold dem lune i et viskestykke.
Rør eventuelt avocadocremen lind med lidt vand eller olie.
Smør tortillaerne med avocadocreme, og fyld dem med BBQ-kikærter, agurk, koriander og babyspinat. Spis de violette søde kartofler til.
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.