Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Snit salat groft, og skær tomat i tern. Kom begge dele i skåle til servering. Pil og snit hvidløg fint.
Krydrede søde kartofler og kikærter. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg søde kartofler og kogte kikærter i 3 til 4 minutter. Tilsæt falafel-krydderi, og steg videre i 2 minutter. Tilsæt hvidløg, og steg i yderligere 1 minut. Smag til med salt og eventuelt lidt mere falafel-krydderi.
Fladbrød. Lun imens fladbrød på en tør pande i ½-1 minut på hver side. Hold dem lune i et rent viskestykke.
Paprikacreme. Rør yoghurt og paprikacreme sammen i en skål.
Fyld de lune fladbrød med salat, tomater, kikærter og søde kartofler. Dryp med paprikacreme, rul sammen, og spis eventuelt med fingrene.