Skyl alt grønt, og sæt vand over til gnocchi.
Græskar. Kassér skræl og kerner fra græskar, og skær græskarkødet i små tern. Pluk citrontimian groft, og hak den groft. Pil og hak løg fint.
Varm olie op på en pande, og sautér græskar sammen med citrontimian ved middel varme i 5 til 7 minutter, til græskarret er gyldent og mørt. Krydr med salt og peber.
Gnocchi. Kog gnocchi i saltet vand i 3 til 4 minutter. Hæld vandet fra, og kom gnocchi tilbage i gryden. Vend gnocchi med stegt græskar, og smag til med salt, peber og eventuelt mere citrontimian.
Grønkål med appelsin og kerner. Halvér appelsin. Rib grønkål, og bladene groft.
Tør panden fra græskar af. Varm pande op igen, og rist græskarkerner i 1 til 2 minutter, til de begynder at dufte og hoppe. Læg dem til side.
Varm olie op på panden, og lynsteg grønkål ved høj varme i 1 til 2 minutter.
Kom grønkål i en skål, og vend med lidt olivenolie, salt og appelsinsaft efter smag. Drys med ristede græskarkerner.
Anret gnocchi med græskar i skåle, og spis stegt grønkål med appelsin og kerner til.