Sæt vand over til ris, og skyl risene. Skyl frugt og grønt.
Ris og krydret marinade. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i cirka 35 minutter.
Skær toppen af citrongræsset, og kom den i gryden med risene. Lad den koge med, og kassér den umiddelbart inden servering.
Hak resten af citrongræsset fint, og kom det i en lille skål. Riv limeskal i samme skål, tilsæt bangkok-krydderiet og 2 til 3 spsk. soja. Halvér limefrugten, og pres halvdelen af saften i skålen.
Kalvesticks og peberfrugt. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet på alle sider ved høj varme i 3 til 4 minutter. Læg det til side.
Skær peberfrugten i brede strimler.
Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg peberfrugten ved høj varme i 2 til 3 minutter. Skru ned på lavt blus, kom kødet tilbage på panden, og tilsæt den krydrede marinade. Steg videre i yderligere 2 til 3 minutter, til krydderiet er jævnt fordelt, og sojaen er kogt ind.
Pak choy i kokosmælk. Del pak choyen i hele blade. Kom kokosmælken i en gryde, kog det op, tilsæt pak choy-blade, og damp det under låg i 4 til 5 minutter, til pak choyen er sprødmør. Smag til med salt eller soja.
Anret ris, kalvespyd, peberfrugter og pak choy på tallerkener. Hæld kokosmælken over risene, og dryp med limesaft.