Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne i saltet vand, 14 til 15 minutter.
Sprød salat med cherrytomater og mild chili. Del hjertesalat i grove både. Skær agurk i tern, og pil og snit skalotteløg i tynde ringe. Halvér cherrytomater, og snit chili fint.
Rist græskarkernerne let gyldne på en pande med lidt olivenolie, til de begynder at poppe let. Tag dem af varmen, og vend med lidt salt og chili.
Anret salat på et fad, og fordel agurk, cherrytomater, chili og skalotteløg herpå. Dryp salaten med eddike og lidt olivenolie, og drys med ristede græskarkerner.
Grillede pølser. Grill eller pandesteg pølserne i 2 til 3 min på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.
Servér grillede pølser med ketchup, og spis sprød salat med cherrytomater samt nye kartofler eventuelt med en klat smør til.