Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Couscous. Kom couscous i en skål, og tils æt kogende vand, salt og olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5 til 10 minutter.
Grillet aubergine. Skær aubergine i cirka 1 cm tykke skiver, og vend med lidt olivenolie på en tallerken.
Varm en grillpande godt op, og grill aubergine, til den er gylden og mør, 1 til 2 minutter på hver side. Krydr med salt.
Klargøring af grønt. Rib og snit grønkål fint. Skær tomat i både, og skær agurk i grove tern. Riv citronskal fint i en skål. Halvér eller skær citron i både.
Hvidløgsolie. Pil og riv hvidløg fint. Rør hvidløg med olivenolie. Tilsæt lidt citronskal, og lad olien trække i 2 til 3 minutter.
Grønkåls-tabbouleh. Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend med grønkål, tomat og agurk. Smag til med lidt olivenolie, salt, sort peber og lidt citronsaft.
Kom grønkåls-tabbouleh på tallerkener, og anret grillet aubergine ved siden af. Dryp aubergine med citronsaft og hvidløgsolie, og drys med dukkah og resten af citronskallen.